16 March 2010

Første værtsfamilie afsløret, en hinditime udført og laaang samtale med indisk pige der skal til Danmark...

Igår havde jeg besøg fra de indere jeg opsøgte i s-toget i sidste uge... Raja Belgudri og hans kone... hvor var de bare søde (og små) de var så venlige, og vil lave et intensivt Hindi/Marathi-kursus for mig iløbet af de næste 6 uger... Allerede på fredag skal jeg ud til første sprogtime, og søndag skal jeg hjem til dem og have en 'rigtig' indisk morgenmad (og et lille shot hindi).

Smriti, min host-counsellor, satte mig i forbindelse med Janhavi Vyas. Hun er en rigtig sød indisk pige som bor i Mumbai og skal til Danmark her til sommer... Hun fortalte, at Smriti har sagt, at jeg skal bo hos Janhavi's familie når jeg er i Indien... Hvor er det fredt, for hun var bare så rar at snbakke med, tror vi chattede i 3 timer :D

Hun fortalte at der i de indiske skoler er mkring 50-100 elever, lærerne skal kaldes for sir, ms eller mrs. og sidst men ikke mindst:

Skoleuniformer ... Jeg ved atså ikke hvordan det skal gå mig! (dog sagde hun at der på nogle skoler fandtes en 'casual friday' hvor man må have sit eget tøj på)... 

8 March 2010

International food day og tilfældige indere i S-toget

Jeg skulle til international food day med alle de andre outbounds... Jeg havde (helt selv) lavet samosa og tomatchutney. og det smagte vildt godt... Der var tonsvis af lækker mad, men alt mit blev spist op (ikke for at blære mig, men det smagte altså frådern)...

Det var rigtig hyggeligt at se alle igen. Jeg fulgtes fra buddinge station sammen med Helena, som også har gået på min skole. Men derudover er det mest Lise og Jasmin, som jeg er sammen med... Men ALLE er bare så rare, og vi snakker alle sammen om hvor meget det kribler og krabler i maven når vi tænker på næste år... DET BLIVER FOR VILDT ! ! !

Men på vej hjem i toget sad jeg igen sammen med Helena, og vi sad og snakkede om hvilke sprog vi skulle igang med at lære, hun var allerede igang med spansk, det lærer hun af sin mor det taler det flydende. Jeg sagde noget om hvor meget jeg var på spanden, da det er så godt som umuligt at finde en hindi/marathi - lærer i Glaadsaxe : D I samme øjeblik kom en indisk dame med kasteprik, sari og hele molevitten ind af døren til cupéen... først tænkte jeg ikke over det, og jeg snakkede videre med Helena, men inderen satte sig bag mig og rykkede helt ind til vinduet så jeg kunne se hendes spejlbillede i glasvæggen

Jeg vendte mig om og spurgte om hun kom fra indien, "Ja", jeg spurgte hvorfra; "Mumbai", jeg spurgte om hun talte marathi, det gjorde hun, hun talte også hindi. Så jeg spurgte om hun måske ville lære mig lidt. og så tog hun mig og Helena med ud til hendes mand der sad ved cyklerne, og han arbejdede i novo og sagde at de boede lige ved buddinge station...

Inderen ville meget gerne lære mig noget af sit sprog, hvis jeg ville lære ham lidt dansk... Så jeg fik hans mail og telefonnummer, og skal kontakte min kommende hindi-lærer iaften... Det bliver spændende!

23 February 2010

Har kontakt med min Counsellor på Face

For noget tid siden gik jeg ind på Databasen og kunne konstatere at der endelig var skrevet noget i feltet med 'Host District'... 

Distrikt 3140 i Indien er det område jeg kommer til at tilbringe et helt år af mit livi, en forstad til Mumbai i delstaten Maharashtra. Jeg googlede det, og det er lige ved den røde cirkel på kortet til venstre...

Sammen med distiktet kom der også et navn på pladsen ved 'host counsellor' : Smirti Gulwady, en dame fra Thane Hills Rotary-Club, og jeg ansøgte hende på Facebook...